Det perfekte valg når du skal have trimmet plænen eller ryddet mindre beplantning og buskads. Når du har brug for at tage dig af “vildmarken” der desværre sommetider indfinder sig i både haven og skoven er trimmer og buskrydder det perfekte valg.
Inden du beslutter dig for at investere i en trimmer eller buskrydder er det vigtig du overvejer hvilket behov du har. Begge fås i mange forskellige varianter, med ledning, til batteri eller benzindrevne maskiner fra ECHO & STIGA.
Græstrimmer er letvægts maskiner som bruges til at trimme græsplænen, klippe græs omkring bede og træer og til kantklipning. Buskrydder er kraftigere og mere effektive maskiner og bruges til at rydde buske, krat og mindre beplantning.
Kontakt os gerne for professionel rådgivning inden køb.
Klik her hvis du vil se tilbehør til trimmere og buskrydder
Græstrimmer
Græstrimmer er letvægts maskiner som bruges til at trimme græsplænen, klippe græs omkring bede og træer og til kantklipning.
- Eldrevne græstrimmere er driftssikker, vejer ikke meget og støjer mindre end benzindrevne. Her skal du så tænke på om det er muligt at få strøm til maskinen evt. hvor lang en forlængerledning du kan arbejde med.
- Græstrimmer med batteri er let at komme rundt med overalt og giver dermed stor fleksibilitet. Den vejer mindre end en benzindrevet maskine og den larmer ikke mere end de eldrevne. Da batteriet skal oplades jævnligt, kan det være en fordel at have flere batterier, så du hele tiden har en græstrimmer der er klar til brug.
- Benzindrevne græstrimmere er mest velegnet hvis du har meget græs der skal trimmes. Den har en høj ydeevne og kan bruges til alle former for bevoksning. Maskinen er meget fleksibel og kan tages med overalt. Den larmer dog mere end de eldrevne maskiner og det anbefales at bruge høreværn ved brug af trimmer med benzinmotor.
Du skal samtidig tænke på den skal være behagelig at bruge. Vær opmærksom på om håndtaget er ergonomisk og om maskinen kan justeres i højden, så du kan anvende en korrekt arbejdsstilling.
Det er også vigtigt at vægten er afpasset. En tung maskine kan være besværlig at bruge i længere tid af gangen. Det handler derfor om at finde en god balance mellem vægt og ydeevne, som grundregel bør en græstrimmer ikke veje mere end 2-3 kg. Har du meget græs der skal klippes kan du vælge en maskine med stor klippe diameter.
Det betyder du hurtigere bliver færdig med arbejdet.
Mange græstrimmere fås med flere ekstra funktioner som gør arbejdet nemmere, hurtigere og mere sikkert. Eks. beskyttelsesbøjle som hindre du klipper blomsterne over, eller sikkerhedsafbryder som forhindre maskinen i at starte ved et uheld.
Buskrydder
- Eldrevet buskrydder vejer ikke så meget som benzindrevet maskine og de larmer mindre. Men du skal overveje om du kan have en forlængerledning med rundt.
- Buskrydder med batteri kan bruges overalt og giver dermed stor fleksibilitet. Der fås idag i modeller der næsten er lige så kraftige som de benzindrevne maskiner. Den vejer mindre og larmer også en del mindre. For at du hele tiden har en maskine der kan bruges kan det være en fordel at have flere batterier til maskinen.
- Benzindrevet buskrydder er de kraftigste maskiner. de vejer typisk mere end de eldrevne og de larmer mere. Vælger du en benzindrevet buskrydder skal du tage stilling til om den skal være udstyret med 2-takts motor eller 4-takts motor.
En 2 takts motor kommer hurtigere i omdrejning og køre generelt med højere omdrejninger, den har så til gengæld et højere støjniveau. 4-taktsmotoren er langsommere om at komme op i omdrejninger og køre med færre omdrejninger, men har så et lavere støjniveau. Du skal også vælge hvor mange kubik motoren skal have, mange kubik giver en kraftigere maskine.
Når du overvejer en buskrydder så skal du også her tænke på ergonomi og komfort. Det er bare så vigtigt du finder en maskine der er let at tilpasse til dig og hvor der er en god balance imellem vægt og ydeevne, således du kan bruge maskinen uden at blive træt. På de fleste buskryddere kan der skiftes imellem knive og tråd.
Så har du brug for en trimmer eller buskrydder så har Østergaards Skov & Have et stort udvalg
Læs mere om de mærker vi forhandler. Du er også velkommen til at se vores Tilbud eller holde øje med os på vores Facebook side.